Guide: how to choose RC Cars
Sådan vælger du den rigtige fjernstyrede bil
- Skala: 1/24–1/18 til indendørs og små arealer, 1/16 som alsidig mellemvej, 1/10 og op til grus, græs, jord og høj fart.
- Motor: Brushed (fx mange begyndermodeller) er enkel og tilgivende. Brushless giver højere fart og bruges bl.a. i Traxxas VXL- og Blackzon Turbo-modeller.
- Type: Monster truck og stadium truck til hop og terræn, crawler til langsom klatring, drift og onroad til asfalt.
- Batteri: Nogle modeller leveres med batteri og lader, andre kræver at du køber det til. Læs altid produktbeskrivelsen.
Begynder eller øvet?
Er det den første bil – eller en gave til et barn – anbefaler vi en robust 1/16 eller 1/18 model, hvor der er reservedele til. Er du øvet, giver 1/10 brushless med 2S/3S LiPo mere fart og flere opgraderingsmuligheder.
Det skal du være opmærksom på
En fjernstyret bil har sliddele – dæk, drivaksler, differentialer og ophæng. Det er normalt og bevidst konstrueret, så en billig del knækker i stedet for chassiset. Se vores artikel om sliddele på RC-biler, inden du vælger model.
Populære mærker hos os
Traxxas, Arrma, Kyosho, Tamiya, Axial, Blackzon, Maverick, FMS, Amewi og WL Toys. Traxxas er blandt de mest solgte, bl.a. Rustler, MAXX og TRX-4M.
Frequently asked questions about RC Cars
Hvilken fjernstyret bil er bedst til en begynder?
Til nybegyndere anbefaler vi en robust 4WD-model i 1/16 eller 1/18 med brushed motor – fx Blackzon Slyder eller Maverick Atom, som ligger fra ca. 500 kr. og leveres køreklar.
De er nemme at styre, tåler en del, og der er reservedele til dem. Vil du have mere fart senere, findes de samme modeller også i brushless-udgaver.
Hvilket batteri passer til min fjernstyrede bil?
Det afhænger af stik, spænding og fysiske mål – mange nyere modeller kører på 2S LiPo (7,4 V), mens ældre og billigere biler ofte bruger 7-cellet NiMH.
Brug vores stikfinder til at finde det rigtige batteristik, og se udvalget under batterier og ladere. Er du i tvivl, så skriv eller ring – vi tjekker det for dig.
Kan I skaffe reservedele til min RC-bil?
Ja. Vi har et stort lager af reservedele til bl.a. Traxxas, Tamiya, Axial, Huina og WL Toys, og vi kan skaffe dele til de fleste modeller vi sælger.
På reservedelssiden kan du klikke direkte på delen i en sprængskitse og finde varenummeret. Vores værksted reparerer også modeller – også biler købt andre steder.
Hvor hurtigt leverer I en fjernstyret bil?
Bestiller du på en hverdag inden kl. 15, sender vi samme dag, og leveringstiden er typisk 1 hverdag i Danmark. Vi sender med GLS: 47 kr. til pakkeshop og 69 kr. til adressen (0–5 kg).
Du kan også hente gratis i butikken på Amalienborgvej 57, 9400 Nørresundby – se aktuelle åbningstider på kontaktsiden.
Hvad er forskellen på brushed og brushless motor?
En brushless motor giver højere fart, bedre virkningsgrad og længere levetid, mens en brushed motor er billigere og mere tilgivende for nybegyndere.
Vores hurtigste modeller, fx Traxxas VXL-serien og Blackzon Slyder MT Turbo, er brushless. Til børn og første bil er brushed ofte det bedste valg, fordi farten er nemmere at styre.